Tips‎ > ‎

Sådan laver du selv QR-stregkoder

Du har sikkert set dem rundt omkring i reklamer, på websider osv. De mobile stregkoder (også kendt som QR-stregkoder eller QR bar codes) er utroligt populære til at hyperlinke fra den fysiske verden til det mobile internet. I denne artikel kan du læse, hvordan du selv kan lave stregkoder til brug i dokumenter, på websider m.v.

Hvad vil du linke til?

Uanset om du linker til et websted eller en applikation i Android Market, skal du bruge en URL til at identificere linket.

  • Et websted
    For et websted skal du bare bruge URL’en fra din browser, f.eks. http://www.androidzonen.dk/
  • En applikation
    URL’en til en app i Android Market er lidt mere tricky. Her skal du bruge applikationens produkt-navn (eller “pname” på engelsk), og den finder du lettest ved at søge på Google efter applikationens navn sammen med ”pname”. Søger du f.eks. efter Google Sky Map pname, så vil du hurtigt finde ud af at produkt-navnet er com.google.android.stardroid. URL’en til applikationen kommer derfor til at se således ud:
    market://search?q=pname:com.google.android.stardroid

Generer stregkoden

Der er flere forskellige tjenester på nettet til at generere QR-stregkoder. Du kan f.eks. bruge Googles egen Image Chart Editor. Gå til:

http://imagecharteditor.appspot.com/

Klik på fanebladet “Editor” og vælg “QrCode” fra drop-down listen. Nu skal du så indtasten URL’en fra forrige punkt i feltet “Text”. Under “Size” kan du vælge en passende størrelse på din stregkode, f.eks. 150 gange 150 pixels.

Nu har du genereret din stregkode, så er du klar til at sætte den ind hvor du skal bruge den.